Tema 3
Træd ind i Klimatoriums interaktive univers og oplev en del af fremtidens løsninger.


Med afsæt i Klimatoriums arbejde med bæredygtig vandteknologi, klimatilpasning, cirkulær økonomi og naturbaserede løsninger får de unge mulighed for at stifte bekendtskab med den virkelighed, som forskere, virksomheder og kommuner arbejder med hver dag. Gennem hands-on aktiviteter som vandrensning i miniformat, digitale simulationer og quizzer, lærer de om både de globale og lokale udfordringer – fra oversvømmelser og tørke til plastforurening og intelligent styring af vandforbrug.

Se hvordan bæredygtige løsninger udvikles gennem Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi, ClimateBlue og NBRACER.

Prøv kræfter med vandrensning, digitale simulationer og interaktive quizzer.

Få indsigt i, hvordan du som ung kan bidrage til innovation, uddannelse og klimahandling.
Klimatorium er Danmarks internationale klimacenter med base i Lemvig, og fungerer som et samlingspunkt for samarbejde mellem virksomheder, forskningsmiljøer, offentlige institutioner og civilsamfundet. Gennem en stærk forankring i klima- og vandteknologi arbejder Klimatorium målrettet med udviklingen af bæredygtige løsninger på nogle af de mest presserende klimarelaterede udfordringer – både lokalt og globalt. Klimatorium er ikke blot et videnscenter, men også en innovationshub, hvor bæredygtighed omsættes til praksis i konkrete projekter. Et af de centrale projekter er Erhvervsfyrtårnet for vandteknologi, hvor Klimatorium i samarbejde med erhvervsliv og myndigheder udvikler og tester nye løsninger inden for vandrensning, klimatilpasning og digital vandstyring. Projektet fungerer samtidig som motor for erhvervsudvikling i regionen og har som mål at skabe tusindvis af grønne arbejdspladser. Et andet projekt med stor bæredygtighedsværdi er ClimateBlue, som fokuserer på cirkulær økonomi og grønne forretningsmodeller med udgangspunkt i det maritime område. Her udvikles løsninger, der både reducerer ressourceforbrug og styrker lokal vækst, særligt gennem genbrug og genanvendelse af materialer. Ligeledes er projektet NBRACER (Natur baseret løsninger) et stærkt eksempel på, hvordan Klimatorium arbejder med naturbaserede løsninger – her i form af bæredygtig kystsikring, hvor man anvender naturens egne mekanismer til at beskytte mod oversvømmelser og erosion. Klimatoriums fysiske rammer, som er udviklet med både arkitektonisk og klimamæssig omtanke, understøtter desuden formidlingen af viden til både fagfolk og offentligheden. Centeret huser udstillinger, konferencer og testfaciliteter, og stiller sig til rådighed som et levende laboratorium for klimainnovation – herunder med adgang til et 508 km² stort Living Lab-område, hvor løsninger afprøves i praksis.